"En fantastisk gin fra Irlands nordvestkyst langs Atlanterhavet. Denne gin er destilleret med fem forskellige lokale tangsorter og seks andre lokale planter, hvilket giver en herlig maritim tone i både duft og smag. De forskellige tangsorter høstes i hånden langs klipperne, når tidevandet er lavest. Nogle af sorterne vokser kun i klippesprækkerne, hvor klipperne er både stejle og barske. Kunsten at udnytte den ingrediensrige tang går flere hundrede år tilbage. Head Destiller Moira Doherty siger, at hun ”udnytter og forgylder havets magi”!
Smagen er blød, varm og opleves i tre forskellige trin. Først fyldes man af en blød, men intensiv enebærtone. I trin to får man en salt, smøragtig og balanceret smag af østers og kastanje. Eftersmagen, trin tre, er søde toner af fersken og figen. "